lørdag den 9. juli 2011

camping

Var på besøg hos mine forældre i går i deres campingvogn - dvs. de er inkarnerede fastliggere og så opholder man sig jo faktisk kun udendørs og i forteltet - campingvognen var reserveret til teenageren, der selv på en dejlig sommerdag, ikke kan undvære fjernsynet.
Om aftenen fik vi jo så en ordentlig omgang regn - og det lyder meget kraftfuldt, når man sidder i et fortelt - vi måtte simpelthen råbe højt til hinanden for at overdøve regnens trommen på teltdugen.
Jeg havde medbragt  marineret kylling til grillen, salat og persillepesto - salat,agurk og persille var selvfølgelig høstet i haven.
Jeg ville gerne give jer opskrift på marinanden til kyllingen, persillepestoen og den hjemmelavede dressing - men jeg skal bare lige have fundet ud af hvordan jeg kan lave en opskriftliste her på siden - så det kommer forhåbentligt senere.


Ina:)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar