onsdag den 3. august 2011

Århus

Vi har været på en todagstur til Århus. Vejret var jo skønt - og måske mere til strandtur, men nu skulle det altså være - og det var så vores "sommerferietur" for i år.
Mandag startede vi ud på Moesgård og kørte derefter ind til midtbyen og gik på strøgtur - spiste dejlig frokost der, og var i mange dejlige butikker. Teenageren var godt træt af os inden vi gik tilbage til bilen, og satte kursen mod vores overnatningssted, hos min mands faster, som bor 1/2 times kørsel fra Århus - i den grad ude på landet.
Om aftenen var vi i Tivoli Friheden sammen med faster og onkel,  hvor teenageren fik prøvet forlysterne af - jeg er i den grad ikke til den slags. Vi spiste aftensmaden der og kørte tilbage igen da Friheden lukkede kl. 22.
Tirsdag tog vi afsked med faster om formiddagen og satte igen kursen mod Århus, da blev teenageren sat af på en internetcafe og os to "gamle" kunne så få kigget lidt mere i butikker og en tur på Aros blev det også til. Derefter hentede vi teenageren igen og vi indtog derefter frokosten på Åboulevarden - super hyggeligt.
Så gik turen til den gamle by i Århus - det var altså bare for varmt at gå rundt derinde, så vi fik ikke set det hele igennem, men nu alligevel meget hyggeligt og der blev også lige købt nogle dejlige STORE vanillekranse med hjem fra den gamle bagerbutik.




Selvom vi var i mange butikker, så købte jeg faktiske ikke så meget - de 3 ting der blev købt var fra genbrugsbutikker ( dem er der godt nok også mange af). Det blev til en lille fin grøn dametaske ( 20 kr.) en pose garn og en blå tunika ( ialt 70 kr.).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar