onsdag den 28. marts 2012

Flere hæklerier

Jeg fik også hæklet en "firkant" under kyndig vejledning af min sidekammerat til blogtræffet i Odense, men tror bare ikke helt proceduren sidder helt fast. Så er det godt at farmor kom med en rigtig god hæklebog her den anden dag, sammen med en af Gunvor Asks klippe/klistre bøger.

Tidligere kom der også lige en pæn stak garnrester, fordi jeg havde efterlyst "lyst" garn.

søndag den 25. marts 2012

Godt begyndt-

- er halvt fuldendt.
Jeg fik lært at hækle "bølger" ( hækle,hækle - hov fejl - trævle op - hækle, hækle - hov fejl - trævle op - hækle, hækle)til den kreative dag i Odense af Karen - tak for  hjælpen ! (http://karenklarbaeksverden.blogspot.com/) og synes så lige jeg ville hækle et sengetæppe til vores dobbeltseng - mon ikke jeg er færdig om et par år :)
- og jeg bruger rester, så garnkvaliteterne er ikke helt ens og det er vist ikke helt rigtigt, men jeg synes det er ok.

mandag den 5. marts 2012

En god dag

Her er opskriften på en god dag:
1. Vågner i morges og føler mig udsovet
2. Kommer afsted til arbejde i ordentlig tid
3. Klassen står i række for at sige farvel. Lille M.: "Farvel Ina og tak for en god dag --- jeg elsker dig!" ( og jeg får penge for at have de dejlige unger).
4. Min mand sender en sms og inviterer mig med i biografen
5. Tager en løbetur og trodser modvinden - har det supergodt bagefter
6. Får lavet madplan og indkøbsseddel for hele ugen og tager senere på indkøbstur med manden.
7. Vi laver god og sund mad sammen
8. Hele familien(dvs. inkl. teenagesøn ) tager i biografen
9. Vi så "Hvidstensgruppen" - virkelig god film ( men husk kleenex).




Glæder mig til snart at kunne plukke de her igen.
                                                

mandag den 27. februar 2012

Mange kommende projekter


Manden min er gået i gang med at renovere vores gang. Jeg nåede desværre ikke at få taget "før" billeder før der var ryddet og han var i fuld gang. På billederne er der allerede blevet malet loft og vægge 1. gang - der var lysegråt på væggene før.


Her er så lidt af de ting som stod/hang derude og som nu er opmaginiseret i stue/køkken. Har planer om at nogle helt andre ting skal derud efter renoveringen.


søndag den 26. februar 2012

Forår i luften

Jamen sikke dejligt vejr det er i dag. Var lige ude at gå i den dejlige forårsluft, både på grund af vejret, men også fordi jeg har fundet den her frem igen:








MIN SKRIDTTÆLLER !!!! - jeg er nemlig tyvstartet. Min søde kollega Marianne har meldt flere af os på arbejde ( frivilligt) til kampagnen: "Tæl skridt" - hvor arbejdspladser konkurrerer indbyrdes og kan vinde præmier - det starter nu først i uge 11, men det er godt at være på forkant med tingene. Du og dine kolleger kan også tilmelde dig på : http://www.taelskridt.dk/.

fredag den 24. februar 2012

Selvforkælelse

Så kom den endelig - pakken fra Magnolia Living. Bestilte for læææænge siden og troede noget var udsolgt, men se hvad jeg hentede hos GLS i onsdags.
Pude i sækkelærred og de to nyeste numre af "Jeanne d`arc Living".

fredag den 17. februar 2012

mens vi venter

I krogen mellem køle/fryseskabet og skænken ønsker jeg mig en "plate menage" til at stå der,  altså sådan en tingest i 3 etager, men det skal ikke være sådan en lille en til kager, nej det skal være en der fylder noget, men jeg har ikke rigtig kunnet finde en.
I mellemtiden ind til jeg finder den helt rigtige ( og det gør jeg ) - har jeg opstillet et gammelt staffeli, som også er et nyligt loppefund, med et af mine første forsøg på at male med akryl.