søndag den 31. juli 2011

Lidt fjol

Fandt den her på Fies fjollerier - sjov ide, prøver at være med.

2 små familier

Her ser du de 2 små familier, som er blevet til i denne uge - det er strikkede husfamilier.

Opskrifter

Humus

100 g. rå kikærter eller 220 g. kogte
40 g. hasselnøddekerner
1 fed hvidløg
ca. 1 spsk. citronsaft
1 håndfuld persille
1/2 dl. kogevand fra kikærterne eller bouillon
 1-2 spsk. olivenolie

Alt blendes sammen til passende konsistens. Tilsæt evt. mere olivenolie. Smag til med salt.


Glæsels græske kødboller

250 g. oksekød
250 g. flæskekød
1 æg
1 spsk. olivenolie
1 tsk. salt
4 spsk. reven parmesan
1-2 fed presset hvidløg
1 spsk. hakket persille
1 tsk. tørret basilikum
1/2 tsk. revet citronskal

Alt ingredienser røres til fars. Formes til aflange kødboller. Sættes på våde træspid.
Pensles med en blanding af olivenolie, soyasauce og peber. Grilles derefter.

Agurke/tomatsalsa

tomater i små tern
agurk i små tern
olivenolie
lidt hvid balsamico
Lidt friskhakket mynte
salt og peber

Hej så er jeg her igen

Ja så gik der lige pludselig en ugen mere af ferien, ved ikke lige hvor den blev af. Alt er foregået i sindigt tempo ( "ville nok holde op med at trække vejret, hvis jeg blev mere afslappet " citat fra min veninde Pernille). Men har da fået løbet hver anden dag og læst 3 bøger - og lige strikket lidt.
I går fik vi lavet noget dejlig mad, som blev fortæret på terrassen: Forret: "Caprese" - og fornøjelsen er jo dobbelt når bøftomaterne og basilikumen er af egen avl.

Derefter grillede kødboller (efter Glæsels opskrift), kartofler med persille(begge dele egen avl) humus og tomat/agurke salsa (selvfølgelig igen egen avl).

lørdag den 23. juli 2011

Gaveregn

Så er gæsterne kørt hjem. Havde en dejlig formiddag/eftermiddag med de nære samlet omkring mig - 14 stk. ialt. De havde medbragt nogle dejlige gaver - se bare!( der var også lige 700 kr. som man ikke kan se)

fredag den 22. juli 2011

Sikke dejligt vejr....

Ja som min søster skrev så sødt til mig på facebook." Nu skal du bare huske at der er andre end dig der har fødselsdag i dag". Ja jeg har nemlig fødselsdag i dag og sikke dog et vejr - øv. Men jeg har alligevel hygget mig med mine pigekolleger i dag, som var her og spise brunch - og jeg har fået nogle dejlige gaver.
"Dagens buket" kom min kollega Rikke med og min anden kollega Marianne kom med en kurv med vindruer og fine roser af egen avl og lige lidt sødt også(noget var allerede fortæret da billedet blev taget).
Af alle kollegerne fik jeg en fin pude, som jeg havde ønsket mig.
I morges fik jeg gave på sengen af min mand ( Regntæt softshelljakke fra Ilse Jacobsen).
Og af min søn fik jeg en fin pengepung der bare passer fint til min taske.




- og i morgen kommer familien og venner til brunch og så vanker der jo nok flere gaver - dejligt:)

TILLYKKE

Min mor havde fødselsdag i går hun blev 65 år og dermed officiel pensionist, hun har dog sluppet arbejdslivet for et stykke tid siden, da hun har været efterlønner de sidste par år. Dagen blev fejret i deres campingvogn på Smørmosen på behørig vis med familien samlet. Der var nu bare kommet 2 nye "medlemmer" med, nemlig min mosters nye kæreste og min nieces kæreste.

Jeg glemte desværre bare at tage nogle billeder, men jeg huskede jo selvfølgelig at tage billeder af egne "bedrifter" tilegnet fødselsdagen inden vi tog afsted. Der var lige en lille "Dagens buket" til fødselaren og "Inas catering" der skulle med til fortæring.