mandag den 13. februar 2012

Danmarks bedste kringle

I går søndag var vi lige en tur nede ved Ulbølle for at besøge min søde kollega Linda og hendes familie i deres nye hjem. De er som før skrevet gået i gang med at renovere en gammel nedlagt gård, som ligger "et stenkast" fra vandet - og det passer næsten. De har allerede nået rigtig meget, men der er fast arbejde i projektet et godt stykke tid endnu - det drejer sig nemlig om en totalrenovering af hele skidtet.
Vi havde lige lidt hjemmebagt sødt med til kaffen, nemlig "Danmarks bedste kringle" - altså den fra Søren Ryge programmet. Her følger opskriften lige ( med lidt egen omskrivning).
KRINGLE
2 dl lunkent vand
300 g margarine
1 pakke gær ( 50 g.)
3 spsk. sukker
3 æg
Gæren smuldres ud i vandet - MEN der skal ikke røres. Margarinen skæres i små stykker og kommes i sammen med sukker og hele æg - ikke røre rundt endnu. Sættes nu til hævning i ca. 20 min.
Derefter æltes 450 g. mel i med hænderne ( dejen skal være lind).
Sættes igen til hævning 1/2 time.
Dejen deles i 4 og rulles ud til stænger.
Smør en remoncecreme på af :
225 g margarine
225 g. sukker
Drys med kanel og evt. rosiner. Fold siderne ind over. Hæves 15 min. Pensl med æg og drys med perlesukker og hakkede hasselnødder.
Bages i ca. 14 min. vved 220 grader.
- DEN SMAGER BARE GODT.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar