mandag den 13. februar 2012

Lørdagens høst

                                                                           Bjørn Wiinblad fad og vase.
                                                                              2 rødvinsglas
                                                               10 stk. gamle lysholdere

I lørdags var jeg til loppe- og genbrugsmarked i O.C.C sammen med min veninde Pia og hendes store datter - og vi var ikke alene. Der var rigtig meget at se på - rigtig mange fine ting og meget skrammel ( men hvad der er skrammel for den ene kan jo være "fundet" for den anden). Fik også lige lidt fine ting med hjem - det var fair priser for hver af tingene, men det løb jo alligevel op - så NU må jeg altså holde en pause. Spejlet er til at hænge i vores entre, som manden min er gået i gang med at renovere her i weekenden.                                                     
                                                                        Gammelt spejl med det der helt rigtige slidte "franske" look.

fredag den 10. februar 2012

Loppemarked

Så er det her igen, det store loppemarked i OCC her i weekenden - begge dage 10-17.
Gæt hvem der skal derind.
Måske jeg finder noget der skal herind og stå.

mandag den 6. februar 2012

En ugle kommer sjældent alene

Ville lige vise min "hippe" udstilling af ugler i vinduskarmen. De 3 små hæklede har jeg selv stået for tilblivelsen af. Den rigtig fine i teak, forærede min søde far mig( lige efter jul var det vist) han var ude og cykle en tur og havde en lille pakke med til mig med uglen i. Den har stået i mine forældres hjem så længe jeg kan huske.
Den røde i plastic er jo en sparebøsse, som jeg fik gratis med i handelen i Røde kors`s genbrug i Nørre Broby for nylig.

søndag den 5. februar 2012

FORÅR I STUEN



Efter en noget drøj omgang influenza og halsbetændelse, trængte jeg til lidt "grøn" fornøjelse/fornyelse i vaserne. Vaserne med mirabelgrenene har jeg haft kig på et stykke tid hos den lokale Imerco - og så var de sørme i vinduet søndag for 14. dage siden til 5 KR!!!STK. - så jeg købte lige dem der var om mandagen - 9 stk.  
- og så fandt jeg også lige mine vintergækker, som jeg selv har produceret i glas engang, frem fra gemmerne

onsdag den 21. december 2011

bedre sent end aldrig - julestue 2011











billeder fra vores julestue for snart en måned siden.

Fødselsdag

Her ser I fødselsdagsbordet fra i torsdags. Det var min mands og hans brors fødselsdag vi fejrede på dagen.
Først blev der serveret en lille apeterif: Campari med appelsinjuice dertil små brød med persillepesto og chips. Hovedmenuen stod på panerede schnitzler med bearnaisesauce, ovnkartofler, ærter, ansjoser, peberrod og kapers - efter fødselarens ønske.
Til dessert/kaffen var der farmors brunkager, mormors vanillekranse, mine egne klejner og små hjemmebagte kransekager fra vores pedelassistent på skolen( udlært bager) samt hjemmelavede flødeboller med lakrids, som vi havde lavet sammen tidligere på ugen.
 Vi skal til en fødselsdag mere i morgen - det er den sidste i rækken af de 13 fødseldage vi har været til i november og december.

onsdag den 14. december 2011

Julelopper




Viser lige nogle fine ting, som jeg erhvervede i en af de lokale genbrugsbutikker her for nylig. Den lille engel var så sød og fin og den skulle med. Paperbacken med "Nisseole på farten" fra 1978 har sådan nogle fine illustrationer og de to urtepotter skal bruges til et fremtidigt (snarligt) projekt, som er forudbestilt af min søde kollega Marianne.
På gallerihylderne i bryggerset ses de nyerhvervede samt andre loppefund m.m - julebillederne er fra vores julestue og dem har Pia stået for at kreere.