Min blog= en slags dagbog. Indeholder elementer som : kreative sysler, loppefund, indretning, madlavning, have og alle mulige andre sjove,søde oplevelser fra hverdagen.
onsdag den 21. december 2011
Fødselsdag
Her ser I fødselsdagsbordet fra i torsdags. Det var min mands og hans brors fødselsdag vi fejrede på dagen.
Først blev der serveret en lille apeterif: Campari med appelsinjuice dertil små brød med persillepesto og chips. Hovedmenuen stod på panerede schnitzler med bearnaisesauce, ovnkartofler, ærter, ansjoser, peberrod og kapers - efter fødselarens ønske.
Til dessert/kaffen var der farmors brunkager, mormors vanillekranse, mine egne klejner og små hjemmebagte kransekager fra vores pedelassistent på skolen( udlært bager) samt hjemmelavede flødeboller med lakrids, som vi havde lavet sammen tidligere på ugen.
Vi skal til en fødselsdag mere i morgen - det er den sidste i rækken af de 13 fødseldage vi har været til i november og december.

onsdag den 14. december 2011
Julelopper
Viser lige nogle fine ting, som jeg erhvervede i en af de lokale genbrugsbutikker her for nylig. Den lille engel var så sød og fin og den skulle med. Paperbacken med "Nisseole på farten" fra 1978 har sådan nogle fine illustrationer og de to urtepotter skal bruges til et fremtidigt (snarligt) projekt, som er forudbestilt af min søde kollega Marianne.
På gallerihylderne i bryggerset ses de nyerhvervede samt andre loppefund m.m - julebillederne er fra vores julestue og dem har Pia stået for at kreere.
tirsdag den 13. december 2011
Pynt med historie 4.
Øverste billede: Juletræ i glas. Det er lidt klodset, men jeg har selv lavet det engang til mit første glaskursus.
Nederste billede: Juletræ på fod, det er lidt mere let i udtrykket, det lavede jeg på mit andet glaskursus.
Juletræet med kuglerne har jeg fået af farmor i adventsgave engang, det får jeg nemlig hvert år og jeg skal nok vise flere fine ting, jeg har fået af hende gennem tiden.
mandag den 12. december 2011
Pynt med historie 3.
De her træer lavede jeg engang til blomsterbinding hos "Lisser`s blomsterbinding" i Odense. Kan huske de var lidt dyre i materialer at lave, men når nu de kommer frem for 12 år i træk - og stadig pynter på det hele - så kan det jo godt gå.
søndag den 11. december 2011
Pynt med historie 2.
De her fine engle har min søn fremstillet og hjembragt fra skolen for 8-9 år siden. Og da det er meget lidt "kreative produkter" han har hjembragt gennem tiden, har de selvfølgelig en fast hædersplads på det store spejl i stuen.
lørdag den 10. december 2011
Pynt med historie 1.
Jeg har fundet farmors orkerede snefnug frem. Min farmor,som døde for 15 år siden, orkerede dem til mig for 20 år siden. Hun var ret dygtig til alt med håndarbejde og jeg har mange fine sager gjort fra hendes hænder.
Abonner på:
Opslag (Atom)