tirsdag den 8. november 2011

Julestue

Jeg er i fuld gang......
- med at producere og forberede til min veninde Pia og min julestue d. 27/11.
Det er første gang vi prøver det, jeg rydder simpelthen hele vores nye bryggers til brugen og noget kan også være udendørs. Vi har også inviteret 6 gæsteudstillere, så der skulle være lidt for enhver smag.





Her viser jeg lige en lille smule af det jeg har fået produceret indtil nu, men der kommer jo meget mere.

En lodden sag



Jeg købte lidt "fake" pels på messen i Fredericia, som skulle forvandles til en bolerovest - og nu er den færdig. Den var meget nem at klippe og sy sammen - kantbåndet tog lidt længere tid, fordi jeg valgte at afslutte med at sy på i hånden på bagsiden, men så blev resultatet også ret pænt. Efter klipningen havde vi også den tvilsomme fornøjelse af at have "hår" flyvende rundt i halvdelen af huset og noget kildrede i min næse.