onsdag den 21. december 2011

bedre sent end aldrig - julestue 2011











billeder fra vores julestue for snart en måned siden.

Fødselsdag

Her ser I fødselsdagsbordet fra i torsdags. Det var min mands og hans brors fødselsdag vi fejrede på dagen.
Først blev der serveret en lille apeterif: Campari med appelsinjuice dertil små brød med persillepesto og chips. Hovedmenuen stod på panerede schnitzler med bearnaisesauce, ovnkartofler, ærter, ansjoser, peberrod og kapers - efter fødselarens ønske.
Til dessert/kaffen var der farmors brunkager, mormors vanillekranse, mine egne klejner og små hjemmebagte kransekager fra vores pedelassistent på skolen( udlært bager) samt hjemmelavede flødeboller med lakrids, som vi havde lavet sammen tidligere på ugen.
 Vi skal til en fødselsdag mere i morgen - det er den sidste i rækken af de 13 fødseldage vi har været til i november og december.

onsdag den 14. december 2011

Julelopper




Viser lige nogle fine ting, som jeg erhvervede i en af de lokale genbrugsbutikker her for nylig. Den lille engel var så sød og fin og den skulle med. Paperbacken med "Nisseole på farten" fra 1978 har sådan nogle fine illustrationer og de to urtepotter skal bruges til et fremtidigt (snarligt) projekt, som er forudbestilt af min søde kollega Marianne.
På gallerihylderne i bryggerset ses de nyerhvervede samt andre loppefund m.m - julebillederne er fra vores julestue og dem har Pia stået for at kreere.

tirsdag den 13. december 2011

Pynt med historie 4.


Øverste billede: Juletræ i glas. Det er lidt klodset, men jeg har selv lavet det engang til mit første glaskursus.
Nederste billede: Juletræ på fod, det er lidt mere let i udtrykket, det lavede jeg på mit andet glaskursus.
Juletræet med kuglerne har jeg fået af farmor i adventsgave engang, det får jeg nemlig hvert år og jeg skal nok vise flere fine ting, jeg har fået af hende gennem tiden.

mandag den 12. december 2011

Pynt med historie 3.

De her træer lavede jeg engang til blomsterbinding hos "Lisser`s blomsterbinding" i Odense. Kan huske de var lidt dyre i materialer at lave, men når nu de kommer frem for 12 år i træk - og stadig pynter på det hele - så kan det jo godt gå.

søndag den 11. december 2011

Pynt med historie 2.

De her fine engle har min søn fremstillet og hjembragt fra skolen for 8-9 år siden. Og da det er meget lidt "kreative produkter" han har hjembragt gennem tiden, har de selvfølgelig en fast hædersplads på det store spejl i stuen.

lørdag den 10. december 2011

Pynt med historie 1.

Jeg har fundet farmors orkerede snefnug frem. Min farmor,som døde for 15 år siden, orkerede dem til mig for 20 år siden. Hun var ret dygtig til alt med håndarbejde og jeg har mange fine sager gjort fra hendes hænder.

tirsdag den 6. december 2011

Adventskrans

Her er min adventskrans.
Den er bygget op omkring et stativ fra Isabellas, som jeg investerede i sidste jul.
Det er pyntet med nyere julekugler, lidt gamle kugler, sorte flettede stjerner, lidt gran og en pelskrave, som var i en pose med pelsrester jeg købte i en genbrugsforretning for noget tid siden( det viser jeg i et senere indlæg).
Der er også pyntet med to små gamle glasfugle, som farmor kom med sidste år.
Da jeg så skulle pynte med dem i år - så skete det der ikke måtte ske ---- jeg tabte den ene og halen brækkede af og flere små glasstykker brækkede af. Jeg var grædefærdig, men min søde mand reparerede den for mig med en lille ravpluk og silikone og nu kan det næsten ikke ses.


Lysene er hvide og som det måske bemærkes ikke brændt af. Grunden er at jeg er politisk ukorrekt og brænder lysene helt ned adventssøndagene og skifter dem så ud, så de er klar til næste søndag.

mandag den 5. december 2011

Flere lanterner









Taget kan løftes af hver af lanternene og så er det meningen at man sætter et elektrisk fyrfadslys ind i.
Der er taget to billeder af hver lanterne for at man kan se dem fra flere sider.
Og ja jeg ved at de fire sidste sidder forkert, men jeg kan dælme ikke få dem lagt anderledes ind - jeg har roteret dem i mit billedalbum på pc´en, men når jeg så lægger dem ind her - vupti vender de igen forkert. Så hvis du læser med kære farmand, må du godt lige komme med et godt råd.

Kreativ julestue

Så er den årlige kreative julestue afholdt hos mig i går søndag.
Hvert år inviterer jer nogle veninder og familiemedlemmer(kvinder) til at være med til lidt hygge omkring kreative projekter - det er altid forskellige ting vi laver, og i år var det lanterner i papir .Det var 13 gang i år og måske også derfor det var så hulens svært at lave, det tog vist gennemsnitligt os 6 timer at producere en lanterne - det skal dertil siges at vi alle var  totalt nybegyndere ud i scrapteknikkens univers, og det kom vist lidt bag på vores gæstelærer Pernille.





Vi havde nogle ( det trak ud ) hyggelige timer, med koncentreret arbejde, men også lige lidt plads til et godt grin og en tiltrængt frokost og kage til kaffen.